Jeg sad lige her i dag og surfede inde på YouTube efter noget helt andet musik, men så helt tilfældigt faldt jeg over en liveoptagelse med Sort Sol. "Hmm, en gammel optagelse, selvklart", tænkte jeg først, "gruppen holdt jo op med at spille for snart længe siden"... og så pludselig går det op for mig, at optagelsen kraftedeme er fra oktober måned... fra i år!! Altså for en måned siden! Og takket være min nu lynhurtige Internetopkobling kan jeg nu (ligesom alle andre mennesker har kunnet de sidste 10 år eller deromkring) se YouTubevideoer med det samme uden først at skulle downloade dem i 20 minutter. Jeg spillede straks den nye optagelse og må straks indrømme, at de lyder bedre end de har gjort MEGET længe. Det ene nummer YouTube-medlemmet havde lagt ud var en coverversion af Gasolin's gamle "Langebro" og som sagt det lød mere råt og ufortrødent end det har gjort rigtig, rigtig længe. Og så var det jeg kom til at tænke på en dag i '83, hvor jeg sku' i skole, men i stedet pjækkede og tog ind og købte Sort Sols (eller Sods som de naturligvis stadig hed dengang, osse selvom der stod Sort Sol på pladen) "Dager & Guitar" LP. Min første Sods plade. 1983-2008; det er fanderme 25 år!!! Femogfuckingtyve år med Sods/Sort Sol!! Det er sgu længe (og året efter, altså '84, fik jeg optaget dokumentarprogrammet "Omkring en sort sol - et portræt af Sods" fra DR TV med min første videomaskine. En Betamax, og jeg har sgu stadig båndet!). Da jeg købte den den efterfølgende LP "Everything that rises... must converge" (som først kom i '87), var jeg overbevist om, at det var den bedste danske plade, der nogensinde var udgivet. Jeg må nok indrømme, at dét mener jeg sgu stadigvæk! Fanderme så! Men du vil høre om det så holdt nu, det ene nummer fra den ene optagelse, ikke sandt? Gu fanden holder det så! Jeg må ha' genspillet den 15 gange i rap! Haha.
Hva' fanden var det lige med Sort Sol dengang i gamle dage? Well, udover muzakken naturligvis, var der det med kompromisløsheden! De sked bare på,hva' der var populært og in. Og musikken var fuldstændig voldelig, ikke fuldstændig overgearet som heavy metal, men i selve UDTRYKKET og ikke mindst teksterne. De sang bare Pinocchio, der var ond og blod, der flød ned at halsen, og alt muligt. Jeg husker at være til den skide Afrika-koncert i '85 og bare hade alle de danske lortebands. Nanna, News, Søs Fænger, Rungsted & Kreutzfeldt, og hvad fanden alle de selvfede, vamle mainstream grupper hed. Jeg husker stadig Sort Sol gå på scenen midt i al rygklapperiet og de danske kunstnere, der ikke ku' slikke hinanden nok i røven, og bare fyre den af med en cover af Suicides gamle "Ghostrider", bedre end Suicide nogensinde selv har spillet den.
Og i oktober spillede de altså så "Langebro". Okay, det er ikke det samme. Der mangler ligesom tre af de oprindelige medlemmer, men hold da kæft det holdt alligevel. Femogtyve år. Hmm, det er måske bedst ikke at tænke på, hvornår jeg hørte originalversionen af "Langebro" for første gang! Det har været i første eller anden klasse. Det kan godt være, at Sort Sol ikke spiller punkmusik mere, og det kan også godt være de ikke er undergrund mere, og nej det er ikke den oprindelige gruppe mere, men jeg er villig til at overse de dersens uheldige detaljer. "Everything that rises..." er stadig den bedste danske plade nogensinde og "Langebro" lød helt A-okay. Hvorfor tar du ikke bare og checker optagelsen ud! Om du så er enig med mig eller ej, er sådan set ligegyldigt.
Og her er den så (jeg ville ha klippet de 20 sek. snak i starten væk, men det kan man vist ikke med den gratisudgave af Realplayer, jeg har!).
