I haven't updated for a few days, or a week or whatever. The Nazis at the job centre have decided I should spend my days (while being on the dole) by working at some furniture plant. I'm so knackered when I come home I can't even switch on the bloody computer. Last night I fell asleep in the middle of HENRY!! Sorry to everyone who's waiting for a reply from me, a PM, email, or films/scans/money/whatever that I've promised them. I WILL get there but bear with me (or don't) but it may not be till next week before I get the time/energy for it. I'm just floored! I'm so tired I could sleep for a 1000 years.
But if nothing else I won LADY RAMBOH!! (an auction I'd totally forgotten all about!!).
Seller's description:
LADY RAMBOH (1991) Ippei Suzuki Sexily RARE JAPAN VHS
The woman that the younger sister was killed by the organization begins revenging in the jungle in the Philippines. Battle action developed in jungle in the Philippines.
Director: Ippei Suzuki
Stars: Mio Takaki,Kenji Imai,Tomu Saeba,Harumi Kai,Mika Yoshikawa
80 Minutes
COLOR
Japanese voice
Condition : Used
A movie that sounds almost too good to be true, have you seen it before? :)
ReplyDeleteha ha, i have this masterpiece of shit on vhs too!! ill have to dig it out for a re-watch ;).....take your bag off and get some sleep mate!
ReplyDeleteJeg håber historien om nazierne og lejemorderen falder ud til din fordel og helst inden den monstrøse møbelfabrik har fortæret din udødelige blog-sjæl.
ReplyDelete@Ninja Dix: Nope, never before.
ReplyDelete@Nameless: LOL, sounds good. I'm certainly looking forward to it. And thanks.
@Henrik: Jeg tænker allerede i kontorstole-termer! Haha. I dag var det 3. dagen og jeg har allerede samlet 3 arkivskabe, 1 blå dør-skab, et fladt skab, et mindre fladt skab (uden dog at være højt), 1½ sandsækkevogn (eller hva' fa'en de hedder!) og sikkert mere, som jeg allerede har glemt. Plus andre sjove ting. Det er virksomhedspraktik, så jeg er der kun i 4 uger. Jeg forsøger hele tiden at tænke på den der film tv-spot fra DR K: "Der kommer en dag, en helt fantastisk dag, en dag hvor alt er godt og du er hos dem du holder af. Men den kommer kun én gang i livet, det er ligesom en afkørsel på motorvejen. Man kører sgu bare forbi" Tænk, hvis jeg nu oplevede noget helt fantastisk i den møbel-engros-virksomhed! Man skal være positiv (efter endt arbejde i dag, gik jeg hjem og gennemlyttede gamle plader med Birthday Party, Souxie and the Bashees, og Johnny Cash for at sætte den positive stemning. Af en eller anden grund, blir man sgu i godt humør af at høre andres sange om gru og gnidsel).
Lyder unægteligt skrækindjagende! Hvis folk bare viste, hvor meget lidelse de forvolder ved at købe møbler ...
ReplyDeleteDet forekommer mig, at dine unikke evner ikke bliver brugt rigtigt på den fabrik. Dine blogs er et langt større aktiv for samfundet end nogle ligegyldige skabe.
Men den slags problemer er fortid for mit vedkommende. Jeg fik tilkendt førtidspension i sidste halvdel af 90'erne, men den sygdom, der gav mig ret til pensionen, forhindrer mig desværre i at nyde den.
Du har helt ret. Lidelserne er koloenorme! Det er nu heldigvis ikke en fabrik, men en grossist-virksomhed, så der er ikke tale om samlebåndsproduktion, og set fra den positive side er jobbet varieret og medarbejderne er flinke. Jeg lider desværre af rigtig dårlig ryg, hvilket nok ville ekskluderer mig fra de fleste af den slags steder, men bossen sagde, at det var helt i orden, og jeg undgår helt at overanstrenge den (men okay, de tilbyder mig jo nok heller ikke noget job, når "gratis-perioden" er forbi). Jeg husker godt, at du har nævnt førtidspensionen tidligere, og det er trist, at du ikke kan nyde den. Jeg havde engang en ven, som for 10 år siden fakede en lidelse og fik tildelt førtidspension, og han går bare rundt og nyder tilværelsen og griner af alle dem, der arbejder. Den slags går naturligvis ikke i dag (ikke at jeg ville forsøge det, jeg ville leve i konstant frygt for at blive opdaget!), men der er ikke nogen, der undersøger den gamle sag og penge går bare ind måned efter måned.
ReplyDelete"Det forekommer mig, at dine unikke evner ikke bliver brugt rigtigt på den fabrik. Dine blogs er et langt større aktiv for samfundet end nogle ligegyldige skabe."
ReplyDelete- og tak da for kommentaren! Og ja, jeg burde kunne nøjes med at skrive denne blog for at opretholde tilværelsen!! Man forstår det jo ikke. @_@
Utroligt at din gamle ven ku narre speciallægerne! Måske skæbnen vil, at han ender med at få den lidelse, han fakede.
ReplyDeleteDer er normalt ingen nemme måder at skaffe penge på.
Men pas på ryggen!! Jeg husker tydeligt dengang i 1980-81, en sessionsofficer beroligede mig med, at Søværnet var det rigtige sted for mig, for der overbelastede man ikke ryggen ...
Han sagde, at han ikke kunne klare kontakt med andre mennesker og lægen gav ham derefter piller, som han gik hjem og skyllede ud i håndvasken. Så sendte de ham ud på en arbejdsplads, hvor han gik hjem efter en halv time. Det skete så 3 gange. Efter to år var de overbevist om, at den var ren gal med ham og tildelte ham pension. Han sagde, at det var to års "hårdt arbejde".
ReplyDeleteHmm, det passer da vist ikke helt, det de fortalte dig dengang. o_O
Og ja, jeg passer på den!
Interessant historie. Og så er det jo positivt, at han er glad og tilfreds.
ReplyDeleteJeg føler i alle tilfælde ikke, han har taget noget fra mig. Han er formentligt mere nyttig nu, end han ville være, hvis han blev tvunget til kommunalt tvangsarbejde.
Næh, jeg har sgu heller ikke noget problem med det. Jeg ville fa'me også gerne være fri for at skulle tvinges ud i noget. Selvom jeg selv har fundet den virksomhedspraktik, som jeg er i lige nu, så er det jo udelukkende, fordi andre har ment det var det bedste for mig. >_<
ReplyDeleteMin gamle ven sagde, at jeg bare kunne gøre det samme som ham, men ud over at jeg ikke ville turde gøre det, så er jeg 900% sikker på, at det ikke kan lade sig gøre i dag. Jeg har en anden ven (en anden Henrik), som sagde til mig, at han ironisk nok lider af (noget hen i retning af) det, som den første ven fakede at lide af. Og han har haft mega svært ved at komme igennem det offentlige system (og hænger stadig i det).
Jeg vil nok fraråde forsøget, medmindre du virkeligt har en alvorlig lidelse. Jeg måtte igennem sagsbehandlere, kommunens speciallægekonsulent, min læge, min jurist, der kørte sagen for mig samt adskillige psykiatere ude i byen, og sådan nogle er fan'me svære at narre, selvom de diagnosticerede mig forskelligt.
ReplyDeleteVil du søge pension, så find en speciallæge ude i byen, samt en god jurist, så sagsbehandlerne ikke løber om hjørner med dig.
Hvis du kun dur som lejemorder, bliver de sgu nødt til at indstille dig til en form for pension - som tak for tro tjeneste. Sådan nogle er jo svære at rehabilitere.
Tak for informationerne. Jeg havde nu ikke tænkt mig at forsøge at komme på pension - som nævnt var det min gamle ven, der foreslog det. At jeg har dårlig ryg, gør at jeg holder mig fra at løfte ting (selv det at stå foroverbøjet i en forkert vinkel kan gøre ondt), men når jeg ikke har lyst til at bruge 10 timer hver dag på et job, hænger det mest sammen med, at jeg hellere bare vil dagdrive (og lave blog). xD xD xD
ReplyDeletePS: mht. chancerne at få noget hjælp som ex-lejemorder: Det offentlig tilbyder rent faktisk "pension", men det foregår uheldigvis bag høje mure med lukkede og låste døre, så jeg forsøger mest muligt at flyve under radaren med lige dén del af min fortid. :/
ReplyDeleteDagdriveri er en undervurderet beskæftigelse, ligesom lønarbejde er stærkt overvurderet, og noget vi endnu ikke er indrettet til fra naturens side. Efter min opfattelse er vi skabt til et jæger-samler-samfund.
ReplyDeleteMen bortset fra det, så tror jeg ikke socialfobi automatisk giver adgang til pension, så din gamle ven har været ualmindeligt heldig.
Godt vi har internettet, hvor vi kan være sammen med andre mennesker uden at være sammen med dem.
I øvrigt har jeg en mistanke om, at dagdriveri er bandlyst bag de høje mure med låste døre.
Min gamle ven: Ja, han var sikkert heldig, eller også var tiden blot en anden dengang for 11-12 år siden, hvor han "blot" måtte gennem 2 års *faking*, før de sagde god for pensionen.
ReplyDeleteBag de høje mure: Du har sikkert ret, men det har altid undret mig, hvad der sker med folk, der i fængslet siger, at de ikke gider lave noget. De kan vel ikke få længere straffe eller komme i isolation (eller kan de?)
Der må vel være nogle sanktionsmuligheder - eller måske betragtes arbejdet som et privilegium, en mulighed for at få tiden til at gå hurtigere og for at tjene nogle lommepenge.
ReplyDeleteHåber jeg slipper for at lære det system nærmere at kende.
Næh, jeg behøver heller ikke lære det nærmere at kende! :/
ReplyDelete