Arrrgh! Don May and his Synapse label are going to release the South African movie DEATH OF A SNOWMAN in November. They call it a "South African exploitation classic", haha. Oh man, I've had this film lying around on a Danish ex-rental tape for at least 7 or 8 years WITHOUT watching it because I thought it looked totally boring, haha. I think I checked the first 5 minutes and then chucked it back into the pile where it's been ever since. Hahaha. Maybe it's time to give it a proper chance. :D
Man kan tydeligt mærke, den ikke har kostet en milliard, men den er på en underlig måde alligevel seværdig.
ReplyDeleteDet kan godt være, men det er så vidt jeg husker IKKE det danske cover, der sælger filmen. LOL.
ReplyDeleteHusker det ikke - har næsten ingen VHS mere - heller ikke Snowman.
ReplyDeleteHårdt presset, må jeg nok indrømme, jeg har set bedre film. Et rygte, måske sat i gang af nogle exploitation-entusiaster, fortalte, den var god, hvorfor jeg kastede mig over den. Når alle siger, noget er godt, tror jeg ofte på det.
Dvs. sådan fungerede jeg engang. Nu er jeg heldigvis blevet klogere.
Haha, jah, sådan har de fleste nok været engang. I anden klasse var jeg fan a Slade og det på trods af, at jeg rent faktisk aldrig havde hørt dem. Men min ven og sidemand, Michael, var stor fan af dem og så var jeg det også. Hæh.
ReplyDeleteAk ja. Gode gamle Slade.
ReplyDeleteDer fandtes to slags elever i min skoletid: dem der var til Slade og de andre der, som jeg, var til Sweet.
Der var ikke så meget at vælge i mellem dengang, men begge grupper havde nogle egenskaber vi efterspurgte, deriblandt evnen til at drive forældre og lærere til vanvid.
Haha, jeg tror vist, at sådan var det overalt i Danmark dengang! Sådan var det i hvert fald osse på min skole, og ALLE andre i min klasse var fans af Sweet og det var kun min sidemand og jeg, der var fans af Slade (og jeg var det altså kun, fordi han var det, haha). Man kunne ikke være fans af TO grupper, det var enten eller! Tænk engang, at alting var så ens dengang i Danmark. Alle lyttede til den samme musik, så de samme programmer på TV, og mere eller mindre var ret ens. Nå ja, i alt fald hvis man gik i skole. Blandt de voksne var der lidt mere spredning. For nyligt så jeg en gammel dokumentarfilm fra 1970 om en gruppe hippier, der skulle prøve at arbejde sammen med en gruppe af "De vilde engle". På spørgsmålet om, hvad Englene syntes om hippierne, sagde den ene Engel: "De sku' ha' nogen tæsk og så sku' de ha' en skovl og sættes til og grave grus! Det var ikke for meget!" Jeg tror, jeg spolede tilbage og hørte den sekvens 5-6 gange og hver gang lå jeg bare flad af grin. :D
ReplyDeleteDen slags høre man ikke på TV mere, for folk er sgu blevet så korrekte og misforstået flinke. Jeg ville ønske, jeg en dag bliver interviewet til TV om nogle andre mennesker, så vil jeg sige det der. Det er sådan set ligegylding hvem de så end er.
Husker det klip tydeligt. Har i øvrigt mødt Bjørn Andersen flere gange rundt omkring i København. Virkede som en flink fyr.
ReplyDeleteMan skal nok være forsigtig med at idealisere/romantisere fortiden, men jeg husker 70'erne som et mere afslappet årti. Synes vi er blevet mere intolerante, hysteriske og stressede, og de mange valgmuligheder har tilsyneladende ikke givet os mere livskvalitet.
-Hvor mange hundrede tv-kanaler med sport og reklamer skal der til for at skabe et lykkeligt menneske?
Forresten skete der noget uhyggeligt i mine teen-år: Jeg opdagede Black Sabbath og fyrede Sweet.
Og så var 70'erne bare et bedre film-årti. Det må være udenfor diskussion.